Ja - en kystlivredning giver naturligvis større tryghed blandt badegæsterne, men den giver samtidig forbedrede muligheder for at redde liv.

Som udgangspunkt findes der ingen badegæst, der har det mål at sætte livet på spil for at få en dukkert i et nok så tiltrækkende og brusende hav. Når ulykkerne alligevel sker, er det som oftest et samspil mellem, at den badende er ubekendt med de lokale badeforhold og samtidig overvurderer sine evner.

i den anden ende af spektret må det være meget betryggende for en familie med børn, at have vished for, at der er andre, der - udover forældrene selv - holder øje med, hvad børnene foretager sig. Et øjebliks uopmærksomhed kan afstedkomme ulykken.

Uden at negligere badesikkerheden (det aspekt ved kystlivredningen forstår alle), så er det vigtigt at fremhæve, at en kystlivredning også kan være andet.

Eksempelvis viser erfaringen, at kystlivredderen - med sin faste plads på stranden - har en betydelig rolle som 'fremskudt' servicemedarbejder for turiststedet. Det er her strandens gæster naturligt henvender sig med deres 'problemer'.

En yderligere udvikling af servicemedarbejder-rollen kan resultere i, at en kystlivredning kan være drivkraften i forskellige strandaktiviteter, som kan gøre strand-livet til andet og mere end, hvad det er i dag, nemlig blot den individuelle oplevelse. Med tilbudet om deltagelse i aktiviteter som knytter sig til strandlivet, kan opholdet på stranden også blive en fællesoplevelse, hvor der skabes 'ferie-kontakter' eller hvor en familie kan gøre noget sammen på stranden.

De respektive aspekter af en kystlivredning er uddybet - og så vidt muligt eksemplificeret med dagbogsuddrag - i det følgende:

Badesikkerhed

Størsteparten af kystlivredderens arbejde er forebyggende, altså rettet mod, at netop farllige situationer opstår. Situationer, hvor en redningsindsats er påkrævet.

Men når uheldet er ude - uanset den forebyggende indsats - er det af største vigtighed, at der er kystlivreddere til stede på stranden. En eller flere personer som ved, hvordan en kritisk situation skal håndteres.

Hvad der sker i løbet af de første 5 minutter, efter at en nødstedt person observeres, er afgørende for udfaldet. At der er kystlivreddere på stranden er derfor ofte et spørgsmål om liv eller død.

Hvis der ikke er kystlivreddere på stranden, er det redningsmæssige alternativ Falck eller Søværnets Operative Kommando - også kaldet SOK. ingen af disse etater vil kunne være fremme inden for de angivne fem minutter med mindre de tilfældigvis har redningsudstyr i nærheden.

På den anden side er der ikke tale om et 'enten eller', men om et 'både og'. I en redningsaktion skal Falck under alle omstændigheder inddrages, ikke mindst fordi en forulykket, efter at være reddet op på stranden - i bedste fald - skal bringes til det nærmeste hospital og checkes. I værste fald kan der være tale om, at der skal foretages fortsat genoplivningsforsøg, og her er falck-reddernes uddannelse og større erfaring af afgørende betydning.

De seneste sæsoner ved Løkken/Blokhus har da også vist, denne tredeling af redningsindsatsen: Kystlivredderne, Falck og SOK.

Når de'tunge og dyre drenge' som SOK indkaldes, er det af afgørende betydning, at der er folk på stedet, som kan give disse en hurtig og præcis situationsmelding.

Uanset vigtigheden af redningsindsatsen, så er det - som tidligere nævnt - ikke på den type opgaver, kystlivredderen bruger hovedparten af sin tid. Det er som sagt det forebyggende arbejde.

Det forebyggende arbejde består i overvågning af stranden og oplysninger til de badende om badeforholdene. At der kan vejledes om badeforholdene beror på kystlivredderens indgående kendskab til den strand, hvor vedkommende arbejder.

Overvågning
En livredder, der står med en kikkert og spejder ud over vandet, hører nok til et af de andre billeder, man har af kystlivredning. Og der bruges meget tid på at 'spejde'. Men igen: overvågningsopgaven er snævert knyttet til det forebyggende arbejde.

Kystlivredderens overvågning resulterer ofte i, at denne kan gribe ind før 'problemerne', som det eksempelvis fremgår af kystlivredderkorpsets dagbogsfortegnelser fra posten i Blokhus, tirsdag den 11 juli 1995.

Det kan naturligvis - i sig selv - være en pædagogisk opgave at gøre vedkommende forståeligt, at det vil være en rigtig dårlig ide, hvis han gennemfører sit forehavende. Efter hans egen opfattelse så svømmer han jo 'udmærket'.

Men uanset svømmeevne vil han meget ofte opdage, at der er meget længere ind end der var ud - ikke nødvendigvis målt i meter, men mere hvad kræfterne angår.

En anden årsag - og det forstår de fleste heldigvis - er, at han med sin adfærd kan være årsag til, at også dårlige svømmere bliver lokket i vanskeligheder ved at prøve det samme.

Oplysninger: Kystlivredderen kan 'kommunikere' med de badende ved hjælp af sine flag (badeflag), som opsættes på kystlivredningspostens stander. Der findes tre flag, som hvert har sit 'budskab'. Yderligere har posten en tavle, hvor dagens badevands- og lufttemperatur løbende noteres.

LIVREDNING.DK SPECIAL NYT  VIDEO/AUDIO ARANCIA redningsbåd Rügen-Binz kystlivredderne  FLERE BERETNINGER Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen En Verden til Forskel - Beret- ning af Bianca Carstensen  EKSTRA INFORMATION BEACH-kørestole Animation af hestehul RID-faktoren: En lumsk drukneårsag  RESOURCES Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende NY livredningsbog Online Debat Forum

Ud over dette, så står kystlivredderen naturligvis altid til rådighed, hvis man har spørgsmål om eksempelvis flagenes betydning, eller om, hvor det er bedst at bade.

De tre flag som kystlivredderen gør brug af er følgende:
Det grønne flag, at badning er tilladt - men at den badende skal udvise almindelig agtpågivenhed.
Det gule flag, at badning er tilladt, men at der skal udvises stor agtpågivenhed. Det vil i praksis sige, at børn kun må bade i følge med voksne.

Det gule flag bruges typisk i forbindelse med frisk vind og dermed kraftige strømforhold, hvor et kraftigt bølgeslag kan slå et barn omkuld. Men erfaringsmæssigt er dage med det gule flag gode badedage, hvor især det unge badepublikum nyder at tumle sig i bølgerne på revlerne. For kystlivredderen betyder det øget opmærksomhed, specielt hvis der i selskab af unge mennesker befinder sig usikre svømmere.

Det røde flag er advarsel om, at badning er forbundet med stor fare og derfor er forbudt.

Strandkendskab: Baggrunden for, at kystlivredderen kan vejlede de badende - eksempelvis ved brug af ovennævnte badeflag - er, at vedkommende har et godt strandkendskab. Når man således ser en livredder gå i vandet, er det sjældent for at bade, men derimod for at skaffe sig viden om strandens strøm- og bundforhold.

En kyststrækning er et dynamisk landskab, som ændrer karakter i takt med ændringer i vind- og strømforhold. Mange af de populære badestrande er i udpræget grad præget af store materialevandringer. Dette forhold kan give den badende ubehagelige overraskelser, fordi han/hun troede, at der her plejede at være en revle med lavt vand. Ikke mindst hestehullerne ('revlehuller' med udadgående strøm) skal kystlivredderen - og naturligvis den badende - være opmærksom på.

Redningsindsats: Det er uvilkårligt den type aktiviteter, der gør en kystlivredning kendt. Det er redningsaktionerne, der har mediernes bevågenhed og det er dermed disse aktioner, som skaber overskrifter. Blandt kystlivreddere siges det til gengæld, at "en god kystlivredder er en tør kystlivredder". Underforstået at den 'gode' kystlivredder klarer 'opgaven' før han/hun skal i vandet og redde personen.

Det er naturligvis vanskeligt at sige, hvordan tingene ville have udviklet sig, hvis ikke der havde været kystlivreddere på stranden, men de kystlivreddere, som var på stranden mellem Løkken og Blokhus i sommeren 1995 (tre uger i industriferien) har opgjort, at de har reddet tre menneskeliv og et utal af badedyr.

I forholdet til at bringe sig selv i en farefuld situation er surfere meget synlige i 'statistikken'. Surfere vil gerne have vind, og med vinden kommer der typisk strøm og bølger. Her overvurderer mange deres evner og kommer ud i mere vind end evner rækker til. Vælter man, skal man være en habil og stærk surfer for at komme op på sir bræt og komme i land.

Igennem årene er der hentet mange badedyr og -bolde fra området uden for 3. revle. Dette sker ikke for at 'redde' den værdi, som disse repræsenterer, men fordi man på afstand - i bølgerne - ikke med sikkerhed kan afgøre, om det, der 'bevæger sig derude' er en uforsigtig svømmer i overhængende fare eller det blot er et badedyr eller -bold. For at undgå et fejlagtigt valg sejles der altid ud til et sådant udentificeret objekt. Det giver mange forgæves sejlture, men hellere en gang for meget end en for lidt.

Servicemedarbejder

Kystlivredderens dagbog er - som det fremgår af de valgte eksempler - righoldig på vidnesbyrd om, hvordan man har kunnet være forskellige strandgæster behjælpelig med alskens 'problemer'.

Serviceopgaverne falder typisk i følgende kategorier:

Samarittertjeneste: Det kan være behandling af smårifter, lindring af brandmandsforbrændinger, personer med solstik osv.

Hjælp: Hjælp til at eftersøge/finde bortkomne børn/forældre/hunde eller at få fastkørte biler fri af sandet.
 
Information: Der oplyses om andre 'muligheder' i området end lige netop badning. 
Ved hjælp af områdets mest gængse brochurer og ikke mindst gode kort kan kystlivredderen vejlede strandgæsterne om badelandets turistmæssige muligheder - eller bedre endnu - anvise det nærmeste turistbureau.

En eller anden vil måske - i relation til servicemedarbejder-rollen spørge - hvordan dette kan forenes med det sikkerhedsmæssige ansvar, som kystlivredderen har.

Hertil er der at sige, at erfaringer viser, at ingen kystlivredder uafbrudt kan stirre ud over havet. Denne opgave varetages på skift af forskellige kystlivreddere. De andre står imens standby og kan i den forbindelse udmærket - og uden det går ud over det sikkerhedsmæssige - servicere strandens gæster.

Skulle der opstå en farlig situation, som kræver deres tilstedeværelse, så er de til rådighed og kan øjeblikkeligt gå i aktion. Der er således ikke tale om at nedprioritere det sikkerhedsmæssige, men nærmere at udnytte kystlivredderens ressourcer optimalt.

Strandaktiviteter

For en børnefamilie vil det i mange tilfælde være vigtigt, at børnene kan 'fordrive tiden' - under opsyn - med en eller anden form for aktivitet, mens forældrene nyder solen uden hele tiden at skulle være på vagt.

Da mange personer, som vil påtage sig et kystlivredder-job - erfaringsmæssigt - har en idræts- og/eller pædagogisk baggrund, er der mange muligheder for, at gennemføre strandaktiviteter, hvor kystlivredderen kan være drivkraften.

Sigtet med at inddrage andre aktiviteter i kystlivredningen er at øge 'mangfoldigheden'. Efter karakter kan aktiviteterne opsummeres i følgende fire hovedpunkter:

1. Forebyggelse: Hvis der gennem diverse aktiviteter på stranden kan skabes forståelse for, at man skal være påpasselig og opmærksom på havet, når man bader, så er morgendagens redningsaktion afværget.
   
2. Oplevelse: Nutidens turister vil have oplevelser i forbindelse med deres ferie. Stranden og især havet giver mulighed for, at man - under kontrollerede forhold - kan give turisten en oplevelse, der ikke kan fås andre steder.
   
3. Fællesskab: I dag er stranden præget af det individuelle. Med etableringen af én eller flere af de nævnte aktiviteter vil stranden også blive et sted, hvor man kan gøre ting med ligesindede. Aktiviteter som gør, at man kan gøre nye ferie-bekendskaber.
   
4. Reklame: I den opbygningsfase som kystlivredningen er i på indeværende tidspunkt - og antageligt vil være i de kommende år - så vil det være af interesse at få 'sat fokus' på kystlivrednings-sagen. I et bredere perspektiv vil de områder, som har en kystlivredning også kunne bruge dette i markedsføringen af lokaliteten.
   

I de fleste tilfælde er der regnet med, at gennemførelsen skal afstedkomme et certificat/prøvebevis, som vedkommende strandgæst kan have som et blivende bevis på sin dåd.
De enkelte aktiviteter skal naturligvis udbydes på tidspunkter på dagen, hvor strandens tilstrømning af turister er lav. Typisk vil der være tid i begyndelsen af dagen mellem kl 9 og 11, hvor antallet af badegæster normalt er begrænset. Den faktiske afholdelse må dog afpasses efter vejrliget.

Havsvømmerprøven er et tilbud til den turist, der lægger vægt på det kraftbetonede. Havsvømmerprøven skal som udgangspunkt være med til at øge badesikkerheden i almindelighed, men skal også være et tilbud i det daglige, hvor badegæsten vil 'prøve kræfter' med elementet/havet. Dette stiller krav til prøven om, at den er tilpas enkel og dermed ikke specielt tidrøvende, så den kan indpasses i de perioder, hvor kystlivredderen er ledig. Prøven må naturligvis ikke gå ud over de sikkerhedsmæssige funktioner.

Mini kystlivredderprøven er en aktivitet, som især henvender sig til større børn (10-15 år), der er på ferie med deres forældre, og som typisk 'keder' sig ved dette. Tilbudet, der er af en dags varighed, bygger på lige dele indlæring og leg. Mini kystlivredderprøven omfatter blandt andet stafetløb i vandkanten - med en redningstorpedo som depech. Holdkapsvømning på lavt vand mellem udlagte signalbøjer. Alarmeringsøvelse, som illustrerer en redningsaktion. Et hold befinder sig i kystlivreddertårnet et andet på stranden. Der anvendes både kikkert, radiokommunikation og redningstorpedo. Udover at give de unge kendskab til førstehjælp og aflåst sideleje, undervises der tillige i bådmanøvrering på lavt vand. Der udstedes diplom for deltagelse.

Mærk suset er et tilbud, som udpræget henvender sig til den grænsesøgende turist. I gummibåd gennem brændingen. Der må nødvendigvis være en hårfin balance mellem sikkerhed og oplevelse i dette tilbud, hvorfor gennemførelsen vil være begrænset. Der findes 'helvedeshunde', som er villige til at betale 500 kr for et bungy-jump (elastik-spring), der tager knapt 5 min at gennemføre. De selvsamme personer kan få et tilsvarende 'gys' ved at forcere brændingen på tredie revle. Til samme kategori af turister hører de, der bruger ferien på at forcere gletchere, sejle nedad brusende vandløb og lignende ekstrem aktiviteter.

Strandprøven sigter på en kombination af svømmekunskab og naturoplevelse. Aktiviteten omfatter stafetløb i vandkanten (med en redningstorpedo som depeche), 500 m svømning langs stranden mellem udlagte markeringsbøjer, hvorefter der laves svømme- og bjærgningsøvelser med redningstorpedo. Svømmedelen afsluttes med, at der dykkes efter en udlagt genstand på 1,5 m vand. Naturdelen af prøven består af en kort præsentation af nogle af de mest almindelige ting, man kan finde på stranden. Der afholdes en 'prøve' på denne del. Prøven kalder vi 'Find & Fortæl'. Der udstedes diplom for deltagelse.

Strandgymnastik er et tilbud til de morgenfriske i alle aldre. Aktiviteten er ikke specielt afhængig af vejrliget og kan derfor gennemføres hver dag, hvis tilslutningen er tilstrækkelig.

Bygge sandslotte er en fællesnævner for en række legeprægede aktiviteter, som intet har med kystlivredning at gøre, men som til gengæld vil være at interesse for de mellemstore børn - og måske deres fædre. Gennemførelsen kræver ikke den store indsats, så aktiviteten kan sagtens indpasses i det 'daglige' kystlivredderarbejde. Aktiviteten vil afgjort forøge indtrykket af, at der er liv på stranden.